toppbanner

Hovedemner

Kurs, studiemetode

Religion og livssyn

Kirkehistorie og konfesjonskunnskap

Etikk og filosofi

Pedagogikk

IKT

Realfag

CV og publikasjoner

Diverse

Sk i nettstedet:

Velg artikler ut fra sjanger:

V Fagartikkel, essay
A Andre artikler
U Undervisningsmateriell, forelesningsmanus
O Oversikter og tabeller
S Sitater
F Lesefrukter
K Læreboksammendrag
T Tale, preken
L Lenker
P Nettportal
D Diverse
G Grublerier og notater
Alle artikler, kronologisk
Alle artikler, alfabetisk

Mine nettsteder:

Non Aliud faglig
Semaforen jernbane
Viadukten modelljernbane

Administrativt:

Plogging
Redigering
Red. artikkel

Løgstrupsitater

På denne nettsiden har jeg lagt ut noen sitater jeg har funnet meningsfulle fra den danske filosofen og teologen prof. Knud Ejler Løgstrup (1905-1981). Til sitatene er gjerne knyttet en kommentar.

Møtet

Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Den det kan også være forfærdende meget, så det simpelthet står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. (Løgstrup, 1991, s. 25)

Indfald er nok

Men til mening skal der ikke formÃ�Â¥l, indfald er nok, eller rettere sagt indfall er bedre. Indfaldet er af hÃ�¸jere rang end formÃ�Â¥let. Den svimlende rigdom af former og skikkelser, som udgÃ�¸r universet, er indfald som den helhedsdannende magt har gjort af variabilitetens tilfÃ�¦ldigheder. (Løgstrup, 1983, s.101)

N�¦rkonteksten er en dr�¸fting av form�¥l og nytte, der de fleste i v�¥r kultur synes �¥ bygge p�¥ en stilltiende forutsetning om at vi ikke kjenner til noen h�¸yere mening enn den form�¥lsrasjonale. Det er mot denne ensidige fokus p�¥ at noe m�¥ v�¦re nyttig for at det skal ha mening, at L�¸gstrup bringer inn begrepet "indfald", som da m�¥ forst�¥s som en skaperkraft, og at den alts�¥ har h�¸yere verdi. N�¥r L�¸gstrup skriver "den helhedsdannende magt" s�¥ er det �¥penbart den kristne skapertanken som ligger til grunn, og nok er det en allusjon til den darwinistiske utviklingsteorien n�¥r han ogs�¥ skriver "variabilitetens tilf�¦ldigheder".

Dette passer bra med mitt syn p�¥ den bibelske Gud som skaper, som snarere skaper gjennom leken (Ordspr.8.22-31) enn som et m�¥lstyrt nytteprosjekt. N�¥r Jesus gj�¸r naturundre, som vann til vin i bryllupet i Kana (Joh.2), s�¥ er det ikke tilm�¥lt, men det flommer det over av liv og skaperglede. At innfall og lekens spontanitet har mye med hverandre �¥ gj�¸re, er det neppe uenighet om.

For �¸vrig st�¥r dette sitatet i en bok om kunst, og L�¸gstrup dr�¸fter diktverket i dette kapitlet som heter "V�¦rens-sansning".

I sansningen er der ingen afstand

Udenfor vor krop, p�¥ afstand fra den, snart n�¦r | ved snart fjernt fra er gr�¦shoppens musik og svalens skrig, men ikke udenfor og p�¥ afstand af vor h�¸relse. Jamen den sansende er ikke gr�¦shoppemusikken og svaleskriget! Ja, det er som man tager det. Den sansende er ikke ophavet, det er rigtigt, det er gr�¦shoppen og svalen. Og n�¥r den sansende kan h�¸re musikken og skriget er der det fordi han med nerver og sanseapparat er indf�¦ldet i universet. Men hvad vi er tilb�¸jelige til at glemme - glemme teoretisk - er at i sansningens forbeholdsl�¸se �¥benhed indf�¦ldes universet i vor tilv�¦relse, afstandsl�¸st indtager det sin plads i den, s�¥ universets rum, tid og fylde bliver vor tilv�¦relses rum, tid og fylde. Vor indf�¦ldelse i universet og universets indf�¦ldelse i os er ikke til at holde ude fra hindanden, ikke i sansningen for i den er der ingen afstand.
...
Men s�¥ afstandsl�¸s sansning ogs�¥ er, vi har den kun p�¥ forst�¥elsens vilk�¥r, og til forst�¥else h�¸rer afstand til det forst�¥ede. Den filende lyd i vor h�¸relse forst�¥r vi er gr�¦shoppens, det sagte skrig i vor h�¸relse forst�¥r vi er svalens, og den forst�¥else kan vi ikke l�¦gge fra os. Tale er at g�¸re sig forst�¥elig, og det er lyrik ogs�¥.
...
Spliden mellem sansning og forst�¥else g�¥r videre i spliden mellem de verdener vi lever i. Foretagsomt, i vaner og planer, lever vi i en socialverden. Hvad der sker i den ved vi af, for det optager vore tanker og f�¸lelser. Samtidigt lever vi under indtryk af den verden, der er til stede i vor sansning, og det indtryk ved vi ikke af. Alligevel er indtrykket der, for der er ingen sasning til der ikke er stemt. ... N�¥r vi ikke ved af det, er det fordi vi underbinder indtrykket, vi g�¸r det sansede uved|kommende, og det har vi s�¥ meget lettere ved som det sansede intet har at sige os socialt. ... sansningen hvis stemthed er noget helt andet end de f�¸lelse, affekter og lidenskaber med hvilke vi agerer og reagerer i socialverdenen. (L�¸gstrup, 1983, s.101-103)

L�¸gstrup behandler fenomenet sansning f�¸rst og fremst i Ophav og omgivelse, f�¸rste del (s.11-78). Ovenst�¥ende sitat er imidlertid en treffende framstilling av hans hovedanliggende fra Ophav og omgivelse. Dette essayet er skrevet i 1979, og L�¸gstrup holdt p�¥ med Ophav og omgivelse da han d�¸de i 1981 og f�¸rste del var da ferdig skrevet, s�¥ dette er tekster som er omtrent samtidige. I Ophav og omgivelse har han en beskrivelse av den avstandsl�¸se sansning som ligner mye p�¥ ovenst�¥ende sitat:

Om morgenen kan jeg, hvad mit syn ang�¥r, v�¦re ude ved d�¥dyrene, der kommer ud af plantagen for at tage sig til gode af den spirende rug. Hvad min h�¸rsel ang�¥r, kan jeg v�¦re ude ved fuglesangen i buskadset. Om aftenen kan jeg med mit syn v�¦re ude ved fyrt�¥rnet p�¥ �¸en ude i havet eller ved stjrnebillederne. Sansende er jeg til stede i et vidt og �¥bent rum, hvor min opm�¦rksomhed kan h�¦fte sig snart ved det ene snart ved det andet. Alt imedens jeg, hva mit legem ang�¥r, er p�¥ afstand ... Eet er alts�¥, hvad der er at sige om min sansning, noget andet er hvad der er at sige om min legemlighed. De to f�¦nomener falder ikke sammen, tv�¦rtimod, p�¥ en f�¸rste og fundamental m�¥de kan de kun bestemmes i mods�¦tning til hinanden. (L�¸gstrup, 1984, s.19)

Den motsetning L�¸gstrup skriver om er motsetningen mellom legemets ettstedstilv�¦relse og sansningens allestedsn�¦rv�¦relse. I det hele best�¥r mye av L�¸gstrups forfatterskap av �¥ stille opp samvirkende motsetninger, noe som gjenspeiles i boktitlene hans (Ophav og omgivelse, Norm og spontaneitet, System og symbol, Skabelse og tilintetg�¸relse m.v.). Her er motsetningen at jeg er bundet av legemet som befinner seg p�¥ ett bestemt sted i ?rum-tid kontinuum? (s.19), samtidig som jeg i min sansning kan v�¦re alle steder innenfor den horisont som er bestemt av plasseringen av legemet. N�¥r legemet flytter p�¥ seg, s�¥ endres ogs�¥ horisonten og rekkevidden av sansningens allestedsn�¦rv�¦relse.

Referanseliste

Løgstrup, K.E. (1991). Den etiske fordring. Gyldendal. (Opprinnelig utgitt 1956)

Løgstrup, K.E. (1995a). Kunst og erkendelse. Kunstfilosofiske betragtninger. Metafysik II. Gyldendal. (Opprinnelig utgitt 1983)

Løgstrup, K.E. (1995b). Ophav og omgivelse. Betragtninger over historie og natur. Metafysik III. Gyldendal. (Opprinnelig utgitt 1984)

Anmerkning

| i sitattekst betegner sideskift.


Denne artikkelen er vist 13541 ganger

Ett tilfeldig blant 12 av mine antatt bedre bilder jeg har tatt selv:
menyadm/pix1/galleri/e3349.jpg

I dag 632 treff p nonaliud, og 2601319 totalt siden 20.04.2004 08:25. Dagsgjennomsnitt: 392 treff ·

© Svein Sando, professor DMMH  - tlf. 73 80 52 26 - fax: 73 80 52 52 - e-post: seserstatt dette bildet med tegnet krøllalfadmmh.no               
Startside · Start page (Eng.) · Statisk meny · Visningsmter: Standard · Uten meny: Arial · Times · Times luftig · Stor ·    

Innholdet p denne nettsiden er underlagt ndsverklovens beskyttelse og er opphavsmannens eiendom. All offentlig gjengivelse av innholdet, helt eller delvis, kan kun skje etter forutgende foresprsel til opphavsmannen. Kortere sitater i artikler, studentoppgaver o.l. kan imidlertid skje dersom kilden oppgis. Denne nettsiden kan fres opp i referanselista (APA-stil) slik:

Sando, S. (2007, 2021). L&osalsh;gstrupsitater. Dronning Mauds Minne Høgskole. Lastet ned 28.06.2022 fra http://www2.dmmh.no/~ses/index.php?vis=254&nid=1