toppbanner

Hovedemner

Kurs, studiemetode

Religion og livssyn

Kirkehistorie og konfesjonskunnskap

Etikk og filosofi

Pedagogikk

IKT

Realfag

CV og publikasjoner

Diverse

Søk i nettstedet:

Velg artikler ut fra sjanger:

V Fagartikkel, essay
A Andre artikler
U Undervisningsmateriell, forelesningsmanus
O Oversikter og tabeller
S Sitater
F Lesefrukter
K Læreboksammendrag
T Tale, preken
L Lenker
P Nettportal
D Diverse
G Grublerier og notater
Alle artikler, kronologisk
Alle artikler, alfabetisk

Mine nettsteder:

Non Aliud faglig
Semaforen jernbane
Viadukten modelljernbane

Administrativt:

Pålogging
Redigering
Red. artikkel

Løgstrupsitater

På denne nettsiden har jeg lagt ut noen sitater jeg har funnet meningsfulle fra den danske filosofen og teologen prof. Knud Ejler Løgstrup (1905-1981). Til sitatene er gjerne knyttet en kommentar.

Indfald er nok

Men til mening skal der ikke formål, indfald er nok, eller rettere sagt indfall er bedre. Indfaldet er af højere rang end formålet. Den svimlende rigdom af former og skikkelser, som udgør universet, er indfald som den helhedsdannende magt har gjort af variabilitetens tilfældigheder. (Løgstrup, 1983, s.101)

Nærkonteksten er en drøfting av formål og nytte, der de fleste i vår kultur synes å bygge på en stilltiende forutsetning om at vi ikke kjenner til noen høyere mening enn den formålsrasjonale. Det er mot denne ensidige fokus på at noe må være nyttig for at det skal ha mening, at Løgstrup bringer inn begrepet "indfald", som da må forstås som en skaperkraft, og at den altså har høyere verdi. Når Løgstrup skriver "den helhedsdannende magt" så er det åpenbart den kristne skapertanken som ligger til grunn, og nok er det en allusjon til den darwinistiske utviklingsteorien når han også skriver "variabilitetens tilfældigheder".

Dette passer bra med mitt syn på den bibelske Gud som skaper, som snarere skaper gjennom leken (Ordspr.8.22-31) enn som et målstyrt nytteprosjekt. Når Jesus gjør naturundre, som vann til vin i bryllupet i Kana (Joh.2), så er det ikke tilmålt, men det flommer det over av liv og skaperglede. At innfall og lekens spontanitet har mye med hverandre å gjøre, er det neppe uenighet om.

For øvrig står dette sitatet i en bok om kunst, og Løgstrup drøfter diktverket i dette kapitlet som heter "Værens-sansning".

I sansningen er der ingen afstand

Udenfor vor krop, på afstand fra den, snart nær | ved snart fjernt fra er græshoppens musik og svalens skrig, men ikke udenfor og på afstand af vor hørelse. Jamen den sansende er ikke græshoppemusikken og svaleskriget! Ja, det er som man tager det. Den sansende er ikke ophavet, det er rigtigt, det er græshoppen og svalen. Og når den sansende kan høre musikken og skriget er der det fordi han med nerver og sanseapparat er indfældet i universet. Men hvad vi er tilbøjelige til at glemme - glemme teoretisk - er at i sansningens forbeholdsløse åbenhed indfældes universet i vor tilværelse, afstandsløst indtager det sin plads i den, så universets rum, tid og fylde bliver vor tilværelses rum, tid og fylde. Vor indfældelse i universet og universets indfældelse i os er ikke til at holde ude fra hindanden, ikke i sansningen for i den er der ingen afstand.
...
Men så afstandsløs sansning også er, vi har den kun på forståelsens vilkår, og til forståelse hører afstand til det forståede. Den filende lyd i vor hørelse forstår vi er græshoppens, det sagte skrig i vor hørelse forstår vi er svalens, og den forståelse kan vi ikke lægge fra os. Tale er at gøre sig forståelig, og det er lyrik også.
...
Spliden mellem sansning og forståelse går videre i spliden mellem de verdener vi lever i. Foretagsomt, i vaner og planer, lever vi i en socialverden. Hvad der sker i den ved vi af, for det optager vore tanker og følelser. Samtidigt lever vi under indtryk af den verden, der er til stede i vor sansning, og det indtryk ved vi ikke af. Alligevel er indtrykket der, for der er ingen sasning til der ikke er stemt. ... Når vi ikke ved af det, er det fordi vi underbinder indtrykket, vi gør det sansede uved|kommende, og det har vi så meget lettere ved som det sansede intet har at sige os socialt. ... sansningen hvis stemthed er noget helt andet end de følelse, affekter og lidenskaber med hvilke vi agerer og reagerer i socialverdenen. (Løgstrup, 1983, s.101-103)

Løgstrup behandler fenomenet sansning først og fremst i Ophav og omgivelse, første del (s.11-78). Ovenstående sitat er imidlertid en treffende framstilling av hans hovedanliggende fra Ophav og omgivelse. Dette essayet er skrevet i 1979, og Løgstrup holdt på med Ophav og omgivelse da han døde i 1981 og første del var da ferdig skrevet, så dette er tekster som er omtrent samtidige. I Ophav og omgivelse har han en beskrivelse av den avstandsløse sansning som ligner mye på ovenstående sitat:

Om morgenen kan jeg, hvad mit syn angår, være ude ved dådyrene, der kommer ud af plantagen for at tage sig til gode af den spirende rug. Hvad min hørsel angår, kan jeg være ude ved fuglesangen i buskadset. Om aftenen kan jeg med mit syn være ude ved fyrtårnet på øen ude i havet eller ved stjrnebillederne. Sansende er jeg til stede i et vidt og åbent rum, hvor min opmærksomhed kan hæfte sig snart ved det ene snart ved det andet. Alt imedens jeg, hva mit legem angår, er på afstand ... Eet er altså, hvad der er at sige om min sansning, noget andet er hvad der er at sige om min legemlighed. De to fænomener falder ikke sammen, tværtimod, på en første og fundamental måde kan de kun bestemmes i modsætning til hinanden. (Løgstrup, 1984, s.19)

Den motsetning Løgstrup skriver om er motsetningen mellom legemets ettstedstilværelse og sansningens allestedsnærværelse. I det hele består mye av Løgstrups forfatterskap av å stille opp samvirkende motsetninger, noe som gjenspeiles i boktitlene hans (Ophav og omgivelse, Norm og spontaneitet, System og symbol, Skabelse og tilintetgørelse m.v.). Her er motsetningen at jeg er bundet av legemet som befinner seg på ett bestemt sted i ?rum-tid kontinuum? (s.19), samtidig som jeg i min sansning kan være alle steder innenfor den horisont som er bestemt av plasseringen av legemet. Når legemet flytter på seg, så endres også horisonten og rekkevidden av sansningens allestedsnærværelse.

Referanseliste

Løgstrup, K.E. (1983/1995). Kunst og erkendelse. Kunstfilosofiske betragtninger. Metafysik II. København: Gyldendal

Løgstrup, K.E. (1984/1995). Ophav og omgivelse. Betragtninger over historie og natur. Metafysik III. København: Gyldendal

Anmerkning

| i sitattekst betegner sideskift.


Denne artikkelen er vist 11602 ganger

Ett tilfeldig blant 12 av mine antatt bedre bilder jeg har tatt selv:
menyadm/pix1/galleri/e3155.jpg

I dag 357 treff på nonaliud, og 2159331 totalt siden 20.04.2004 08:25. Dagsgjennomsnitt: 380 treff ·

© Svein Sando, førsteamanuensis (associate professor) DMMH  - tlf. 73 80 52 26 - fax: 73 80 52 52 - e-post: seserstatt dette bildet med tegnet krøllalfadmmh.no               
Startside · Start page (Eng.) · Statisk meny · Visningsmåter: Standard · Uten meny: Arial · Times · Times luftig · Stor ·    

Innholdet på denne nettsiden er underlagt Åndsverklovens beskyttelse og er opphavsmannens eiendom. All offentlig gjengivelse av innholdet, helt eller delvis, kan kun skje etter forutgående forespørsel til opphavsmannen. Kortere sitater i artikler, studentoppgaver o.l. kan imidlertid skje dersom kilden oppgis. Denne nettsiden kan føres opp i referanselista (APA-stil) slik:

Sando, S. (2007). Løgstrupsitater. Dronning Mauds Minne Høgskole. Lastet ned 14.11.2019 fra http://www2.dmmh.no/~ses/index.php?vis=254&nid=1